Skingre pigestemmer, kraftfuld mandesang, rytmerne kører, alt bliver kaos. Pludseligt finder det hele sammen i en velklingende sang og showet er i gang!
Trommerne buldrer, sangen og dansen vil ingen ende tage, og det ene forrygende nummer afløser det andet. Alle sanser berøres, sangen giver gåsehud, og trommerne mærkes dybt ind i maven.
SHANGWE er et ord på Østafrikas fællessprog swahili. Det betyder jubel, ståhej, energi, applaus eller glæde.
SHANGWE SHOW er 1 times her-og-nu-oplevelse af smittende livsenergi. Trommer og dans der får én op at stå, og sang der forfører.
SHANGWE SHOW GROUPS banebrydende stil er et unikt mix af moderne og traditionelle instrumenter og danse - iscenesat og skabt af gruppen selv.
Se her hvornår og hvor du kan opleve os!